MIG MIG MIG

MIG MIG MIG

26. september 2018 Ikke-kategoriseret 0

”Ja – nu drejer hele verden sig jo ikke om dig”, tænker du, men det er LØGN!

Hele min verden drejer sig om MIG! Og hele din verden drejer sig om DIG!

Og vi må gerne være centrum i hver vores verden. Det er et fantastisk sted at være!

Holder du fokus på dig selv i forhold til verden omkring dig, er det i min optik det eneste sted, du reelt kan starte en forandring og gøre en positiv forskel.

Du kan ikke ændre de andre! Vi kan prøve (nogen prøver ihærdigt), men de fleste må opgive, for det er umuligt at ændre en anden, hvis vedkommende ikke selv har lyst.

Hjælp som ”Op med humøret. Det går nok. Du skal bare smile, så bliver det bedre” får sjældent den triste til at lyse op.

Hvis du derimod danser en fjolledans, fortæller en vittighed, giver et kærligt knus eller deler en kop kaffe, så er der større sandsynlighed for at stemningen hos den triste vender.

Og derfor mener jeg, at verden drejer sig om dig!

VÆR, som du ønsker alle skal være.
GØR, som du synes alle skal gøre.
GIV, hvad du selv ønsker at modtage.

Og lad dig være centrum for inspiration til alle omkring dig. Du må gerne!

Mahatma Gandhi sagde “Be the change you want to see in the world!”

Det tror jeg på!
Hvad tror du på?