Glemt aftale :-/
Kender du den der kold/varme fornemmelse, når du opdager at have glemt noget?
Den fik jeg i lørdags, da telefonen ringede og min veninde spurgte “er du på vej?” 🤔
Min veninde havde inviteret til fødselsdagsbrunch kl. 11, og det havde jeg fuldstændig svedt ud. Glemt – helt og aldeles. 😱
For 10+ år siden havde jeg sandsynligvis fremstammet en lam undskyldning i stil med: “Åh – jeg har været så syg i nat og er lige vågnet, så jeg har ikke fået meldt afbud”
Eller “Jeg var på vej, men så ringede min mor og jeg er nødt til at tage mig af hende og skulle netop til at ringe til dig” 😇 (min mor er faktisk ret dårlig, så det havde kun været halvt løgn).
Dårlig stil? Ja. Ikke desto mindre var det ofte min udvej, når jeg følte mig trængt op i en selvmalet krog.
I mange år sloges jeg med min perfektionisme og nultolerance overfor egne fejl og mangler. At træde ved siden af var i min verden en dødssynd (der i øvrigt kun galdt mig – andre måtte gerne lave fejl, det er jo både sundt og lærerigt). Når det skete for mig, så fyldte skammen ALT. Jeg kunne slet ikke rumme det og havde ingen metoder, der kunne hjælpe mig til andet end at lyve mig ud af klemmen.
Og herfra kunne jeg så ellers bare gemme mig væk sammen med den overvældende følelse af skyld og skam – nu doblet op af en løgn – og vente på, at jeg følte mig klar til at møde verden igen. Der kunne godt gå længe, før jeg var klar 🙁
Det var faktisk ikke særlig sjovt! 😓
I dag er det anderledes. Jeg har nemlig arbejdet intenst med min nul-fejls-leveregel (og alle mulige andre regler, jeg havde sat op for mig selv). Og jeg har metoder, der kan hjælpe mig igennem, når jeg laver fejl. 😃
Så i lørdags sagde jeg det, som det var. At jeg havde glemt det. “Undskyld. Jeg skynder mig at køre afsted, hvis jeg stadig er velkommen?”
Det var jeg 😅 og mens jeg gjorde mig klar, glædede jeg mig over:
🎵At have en veninde, der tillader fejl.
🎵At have en flaske bobler i skabet, så jeg ikke landede tomhændet.
🎵 At få endnu et synligt bevis for, at jeg i pressede situationer ikke falder tilbage i gamle mønstre.
🎵 At blive mindet om, at jeg pt måske har lidt for meget om ørerne.
Og vigtigst af alt,
🎵at hændelsen på ingen måde tog min energi, mit gode humør eller mit overskud. 🤘🏻
Jeg handlede per automatik og det gik lynhurtigt, men i s l o w m o t i o n skete der følgende:
O – Opdagede at jeg havde glemt en aftale. Mærkede følelsen af skam og dårlig samvittighed, som jeg kender, men ikke kan lide. Jeg er mere til glæde, energi og begejstring. (Observe)
C – Så hvad kan jeg vælge for at reducere skyld og skam lige nu? Og hvad kan jeg vælge for at få glæde og begejstring i stedet? Skal jeg lyve, sno mig udenom og fortsætte med mit momsregnskab? NOPE Skal jeg sige sandheden og blive væk for ikke at trampe mere rundt i det? NOT Skal jeg sige sandheden, melde mig på banen og komme afsted? YES (Choose)
A – At vælge netop det, resulterede i overskud nok til at finde noget at tage med (havde jo ikke købt gave), nå et lynbad, hoppe i sommerkjole og ind i bilen. 45 minutter efter opkald sad jeg til bords i et skønt selskab – en sjov oplevelse rigere. (Achieve)
Y – Og jeg gjorde det for mig selv, fordi jeg ikke ønsker at opholde mig eller sidde fast i livets lavpunkter og fordi jeg i dag kender måder, der kan løfte mig derfra direkte ind i overskud (yourself).
Og lur mig, om Camilla ikke også blev glad. Forglemmelsen var jo ikke værre end et forsinket tog, og nu har hun en flaske bobler i skabet og en gave til gode.
Så alt er O.C.A.Y. Og det kan du også!
– Du må gerne!
O.C.A.Y. er en helt enkel model, der kan jage energi-tyvene på porten. Jeg holder foredrag og workshops, om hvordan du kan bevare og øge dit overskud i hverdagen. Kontakt mig hvis du har lyst til at høre mere.
Seneste kommentarer