Korkprop eller havmåge – hvilken én er du?

Korkprop eller havmåge – hvilken én er du?

18. juni 2018 Ikke-kategoriseret 0

Jeg var engang en korkprop – sådan en der sidder på en fiskeline og som uden varsel trækkes med ned under overfladen. Når livets lod trak i mig holdt jeg vejret og strakte mig af fuld kraft efter overfladen. Og så snart det, der holdt mig under vandet slap sit tag, poppede jeg op – og kunne atter ånde frit. For en stund…

Mit problem var bare, at jeg ret ofte tog denne tur i havet, at jeg igen og igen lod livets realiteter holde mig under vand. Og det var hårdt – ret hårdt – og det gjorde mig træt, men jeg gav aldrig op!

Jeg var jo virkelig blevet god til at komme igen, dukke op til overfladen. Det var en egenskab, jeg var stolt af.

Det var min hverdag – mit liv i en nøddeskal!

Sådan er det ikke mere…….evnerne til at rejse mig har jeg stadig, men jeg tager ikke turen så ofte mere. Faktisk sker det ret sjældent.

Jeg har lært hvordan jeg kan klippe linen til krogen, før jeg trækkes under. Jeg behøver ikke længere at bruge kræfter på at svømme op.

Og det er en befrielse!

I dag svæver jeg over vandene som en måge på havet, og når dykker jeg under overfladen tjener det et formål – som mågen der dykker for at fange den fisk, den så gerne vil have. Eller som den har brug for, for at kunne overleve og fortsætte dens færd.

Og som før kommer jeg jo igen til overfladen – nu har jeg bare noget med op fra dybet! Det gør mig glad og stolt på en ny måde. Og så gør det mit liv ubegribeligt meget lettere!

Hvad med dig? Er du en korkprop eller en havmåge?